4G
Det nye 4G i nternet, begynder så somt at være et reelt alternativ til 3G og ADSL i DK.
Telia dækker nu mere end 190 Danske byer med 4G og TDC er oppe på omkring 25 byer.
Nuvel, det er stadigvæk kun i byerne der er dækning, men det bliver stille og roligt mere og mere af Danmark, der dækkes ind og derfor også mere og mere aktuelt at overveje frem for 3G.
Fordele ved 4G kontra 3G
Teknologien bag 4G (3g lte) giver mulighed for at få kontakt til masterne fra en PC eller mobil meget hurtigere end 3G på nuværende tidspunkt er i stand til. DVS de millisekunder der går fra du kliker på et link på internettet – til den nye website påbegynder download, formindskes markant.
Man kalder det “Ping hastigheden”
Herudover giver 3G lte mulighed for download og upload hastigheder, der er langt højere end 3G.
Teknologiens max peak er 80 mbit i download og 40 i upload, hvor 3G i dag kun kan klare 32 mbit og 5 mbit.
I praksis opleves dog helt andre hastigheder, hvor 4G ofte giver omkring de 40 mbit i downlad og 3G ca. 15 mbit.
Den højere hastighed gør 4G mere velegnet til at spille computerspil online ogtil at være flere brugere online på samme linje, som med ADSL.
Muligheden for at dele forbindelsen, er en stor fordel. Hele familien kan nu lettere få en god oplevelse med mobilt bredbånd, da 4G ping tiden er lavere og der derfor ikke bliver samme ventetid som på 3G med flere brugere.
Vi anbefaler dem, der bruger mobil bredbånd meget, at overveje 4G. Dog skal du være opmærksom på, at det kun er i byerne, fordelen er stor – i landzonerne kan vi ikke anbefale 4G på nuværende tidspunkt – der er 3G meget billigere.
Ulemper ved 4G
Sammenligner vi dækningen på 4G med 3G, er 4G stadigvæk på begynder stadiet. Der dækkes kun i byerne og ofte er hele byen ikke 100% dækket ud til bygrænserne.
De 190 – 200 byer der dækkes fra TDC og Telia har altså også internt i byerne forskellig dækning og det er på nuværende tidspunkt svært at gennemskue om man nu også kan være helt sikker på at opnå dækning – se på udbydernes dækningskort og husk at klikke på “indendørs dækning”
Bruger du mobilt bredbånd rundt omkring i landet, er en 3G baseret løsning på nuværende tidspunkt meget billigere end 4G og vil give dig nøjagtig samme oplevelse.
Det er nemlig således at 4G roamer over på det ældre 3G net, der hvor 4G ikke dækker – opholder du dig mest der alligevel, hvorfor så betale for en dyrer løsning, der kun kan give dig højere hastigheder i områder, du alligevel aldrig er ?
Fremtidens 4G og bedre dækning er på vej
TDC og Telia/Telenor (de har et fælles selskab til dækning) har netop købt rettigheder til at opsætte master, der sender med lavere Mhz i Danmark.
Den lavere frekvens gør det muligt at sende længere fra hver mast og dermed bliver dækningen af hele DK også billigere i master.
Det forventes at TDC vil montere så mange master, at selv yderområderne kan få op til 10 mbit 4g hastighed om bare 1-2 år.
Dermed bliver 4G pludselig det mest interessante for rigtigt mange husstande og firmaer i Danmark, når der tales om internet. Det samme gælder for mobiltelefoni og brug af data / internet herpå.
Prisen på nuværende tidspunkt er allerede så lav, at den om de 1- 2 år formentlig vil være endnu lavere og dermed igen endnu mere interessant – derfor spåes 4G at blive den nye fortrukne internetadgang i DK.
4G frem for fiber og adsl ?
Bor du i en by hvor du har 4G dækning, vil vi anbefale du overvejer det frem for ADSL – dog kun hvis du ikke henter store mængder data hver måned.
4G er på nuværende tidspunkt forbrugsbegrænset til et max på 25-30 GB hver måned. Det er rigtig rigtig meget data og du skal virkelig se mange youtube klip og hente film i stor stil, for at opleve problemer med begrænsningen.
Har du et sommerhus eller pendler du til arbejde, vil 4G være endnu mere aktuel frem for ADSL.
Fiber giver pt mere hastighed pr krone, men installationen er forholdsvis dyr. Dog får du en wifi router med i prisen, som koster meget mere hos 4g udbyderne, så forskellen er faktisk ikke så stor igen. Her på guiden, er vi mest glade for fiber, fordi vi ikke er forbrugsbegrænset, men vi har bestemt også haft gode oplevelser med 4G.
Hvis du kan bruge fordelen ved mobiliteten på 4G vil vi anbefale at overveje den løsning frem for adsl, men ikke frem for fiber endnu.
Besøg den store samligningsoversigt her på siden, for at se dagsaktuelle 4G priser